ÆBLEMOST GRUNDSTAMMER ÆBLE SORTER HAVEDYRKNING MOSTERIER OPSKRIFTER ÆBLER

Æbler - set fra Grejsbjergvej

     

 


Æble september 2008

Forside
Malus Æbler
Sorter
Dyrkning
Grundstammer
Æblemost
Årets gang
Opskrifter
Kolofon
Link
gravgard.dk

Opdateret 3. aug. 09

 

SorterHos Winther var de forskellige sorter lagt frem til prøvesmagning.

Der findes et utal af æblesorter, og mange sorter er netop fremavlet til netop det land, den egn hvor smag og udbytte er optimalt.
I Danmark får mange længselsfulde blik i øjnene når man nævner Filippa, Guldborg eller Ingrid Marie. Eller man har slet ikke navn på det æble der er ens favorit, det stod måske i bedstemors have, og var bare bedstemors æble. Her på egnen står der i mange gamle landbo- og andre haver det der hedder Bøghs Citronæble. Det er netop fremavlet på Horsenskanten og bredte sig specielt i det Østjyske. Det er jo netop sådan et æble man ikke kan købe hos frugthandleren endsige supermarkedet. Så det er netop et rigtigt æble med minder, der knytter sig til et bestemt sted.

Hvordan udvælger man sorter til sin egen dyrkning?

Man skal naturligvis først gøre sig klart hvad man vil bruge æblet eller æblerne til. Er det kun til 'pynt' i haven, eller vil man udnytte frugten, gemme den, spise den direkte fra træet eller få lavet most af den.
Uanset hvad skal man vælge et æble der siger en noget, så kan man derefter se på om de er lette at dyrke, altså er modstandsdygtige for de mest almindelige sygdomme som f.eks. skurv. Dernæst på æblets egenskaber, tidlige/sene om de giver store æbler, bærer meget osv.
Nedenstående citerer jeg pometet.kvl.dk og havenyt.dk, derudover er bøger af Vittrup og Kølster brugt som kilder.

 

Plukkes

bruges til

Stort træ
1-3

Sundhed
1-3

Bøgh Citronæble

aug sept

okt

1

3

Discovery

sept

okt

1

2

Aroma

okt

dec

1

3

Elstar

sept okt

dec

2

2

Ingrid Marie (rød)

okt

dec

1

3

Holsteiner Cox

okt

jan

3

3

Jonagold

okt

jan

3

2

 

 

   

Bøghs Citronæble

Eller "Høst-Citronæble"

Fremdraget af planteskoleejer G. J. Bøgh, og menes at stamme fra "Stensballegård" ved Horsens. Sorten er omtalt første gang i 1863.

Træet er noget langsomt voksende, med en bred og fladrund krone. Årsskud er lange or ret tynde.

Frugten er lille til mellemstor. Formen er rundagtig, men noget uregelmæssig. Grundfarven er grøn til hvidgul og solsiden orangegul. Æblet er saftigt med en behagelig, sødlig og aromatisk smag.

Plukkes i september. Fuldmodne frugter taber hurtigt i kvalitet.

 

   

Discovery

- Svagtvoksende træ med en kompakt og opret vækst.

- Bæringen indtræder ikke særlig tidligt, og udbyttet må betegnes som kun middel. Følsom over for frugttræskræft, men modstandsdygtig over for Skurv og meldug.

- Frugten er middelstor og fladrund med en lysende rød dækfarve og gul grundfarve. Frugtkødet er fast, skørt og saftigt med en frisk syrlig-sød smag.
 

   

Aroma

- Træet er ret kraftigt, med bred og åben vækst. Tendens til bare grenstykker. Rigtbærende sort med nogen tendens til vekselbæring. Angribes kun lidt af skurv og meldug. Meget følsom for Gloeosporium.

- Frugten er middelstor til stor med regelmæssig form. Noget følsom for tryk. Grundfarven er gul-grøn med rød dækfarve. Frugtkødet er fast, saftigt og sprødt med en frisk, sød-syrlig smag og meget fin aroma.

- Et rigtig godt spiseæble som også er anvendelig til madlavning.

- Plukkes i slutningen af september og kan lagres frem til december.
 

Det første træ jeg plantede i min have var en aroma.
Aroma har de bedste egenskaber fra dets moder sorter. Det er nemlig en krydsning mellem fillippa og ingrid marie! Det er det perfekte træ hvis man kun vil have ét træ i sin have. Det har sødmen fra ingrid marie og friskheden fra fillippa, og samtidig er det et saftfuldt og fast æble.

Angribes stort set ikke af skurv og andre sygdomme.

Plukkes sidst i september

 

   

Elstar

Træet er ret kraftigt voksende med noget tæt løv. Tidligt og rigtbærende med nogen tendens til vekselbæring. Middel følsomhed for skurv, meldug og frugttræskræft.

- Frugten er middelstor og rund, med en klar rød-orange solside. Frugtkødet er fast og saftigt med en frisk, syrlig smag. Fint spiseæble som også er meget anvendeligt til madlavning. Højt indhold af C-vitamin.

- Modner fra starten af oktober og kan lagres frem til december.

 

Frugtkødet er fast og saftigt og har en rafineret syrlig sød smag med en god aroma. Det giver æblekagen en uovertruffen smag!
Moderat modtagelig over for skurv og andre sygdomme.


 

   

 

Ingrid Marie

Rød Ingrid Marie - også kaldet Karin Schneider

Sorten stammer angiveligt fra skolehaven på Høed Skole ved Flemløse på Vestfyn, hvor træet voksede op midt i et hindbærbed. Kærnen stammer formentlig fra et ungt "Cox's Orange" som stod i haven. Træet fik navn efter lærer K. Madsen's afdøde datter.

Træet får en tæt, bred fladrund krone med lidt hængende grene.

Frugten er middelstor. Formen flad til fladrund. Grundfarven er grøn-gullig med brunligrød solside. Talrige forkorkede hudpletter. æblet er saftigt med syrligsød smag og god aroma.

Plukkes i oktober. Sæson i december - januar.
 

   

Holstener Cox

- Kraftigt voksende træ. Kun lidt følsom for skurv, men følsom for meldug og Frugttræskræft.

- Frugten er stor. Frugtkødet er fast og saftigt. Smagen lidt syrlig og med megen aroma. Et godt spiseæble som også er fortrinligt til madlavning.

- Modner fra midten af september til frem i oktober. Kan lagres frem til nytår.
 

Holsteiner Cox er minder om Cox Orange men er mindre udbredt. Det stammer fra Holland hvor det kom frem ved en krydsning mellem amerikanske Golden Delicius og danske Ingrid Marie. Æblet er godt at dyrke i private haver og økologidke plantager da det er ret modstandsdygtig over for sygdomme.
Frugtkødet er fast og saftigt og har en rafineret syrlig sød smag med en god aroma. Det giver æblekagen en uovertruffen smag!
Modner sent plukkes i oktober.

   

Jonagold

- Ret kraftigt voksende og bredt træ. Meget frugtbart. Følsomt over for skurv, meldug og frugttræskræft.

- Frugten er middelstor til stor med varierende farvedækning. Frugtkødet er fast, saftigt og med frisk syrligsød smag or kraftig aroma.

- Meget fint spiseæble som også er velegnet til madlavning.

- Plukkes i oktober. Kan kølelagres frem til december.


 
   

ÆBLEMOST GRUNDSTAMMER ÆBLE SORTER HAVEDYRKNING MOSTERIER OPSKRIFTER ÆBLER

Denne side er en rekonstruktion af min hjemmeside om æbler: Siden er blevet lukket derfor denne simple rekonstruktion