ÆBLEMOST GRUNDSTAMMER ÆBLE SORTER HAVEDYRKNING MOSTERIER OPSKRIFTER ÆBLER

Æbler - set fra Grejsbjergvej

     

 


Æble september 2008

Forside
Malus Æbler
Sorter
Dyrkning
Grundstammer
Æblemost
Årets gang
Opskrifter
Kolofon
Link
gravgard.dk

Opdateret 3. aug. 09

 

Opskrifter

Denne side er langt fra fyldestgørende, der er rigtig mange gode opskrifter i kogebøger og på nettet. Kig nedenstående igennem se om der er noget du kan bruge.

Æblekage
Skræl æbler og fjern kernehuset, skær dem i mindre stykker (æblerne eller en del af dem må meget gerne være Elstar).
Kog dem møre 'i det vand der hænger ved' og lidt sukker.
Når de er næsten færdige tilsæt vanillesukker og sukker efter smag. Lad det køle af.
Kom æblekagerasp eller knuste makroner i bunden af en skål. Læg æblemosen over, gentag et lag rasp/makroner og æblemos.
Rist evt. nogle mandelsplitter og drys dem over mosen. Derefter et lag makroner/æblekagerasp, og afslut med ikke for stift pisket flødeskum. Pynt evt. med et drys ristede mandler eller chokoladespåner.

Æbletærte
Start med at lave en mørdej:
100g smør
150g mel
lidt sukker
½ æg eller 2 spsk vand
Smør og sukker 'æltes' sammen evt. i en food processor. tilsæt vand el. æg og saml dejen.
Mørdejen deles i to (2/3 til 1/3). Lad mørdejen hvile koldt.
De 2/3 mørdej rulles ud til en passende cirkel og kommes i en smurt tærteform, deri kommes revne æbler, der drysses sukker over, alt efter hvor søde æblerne er og hvor sød man ønsker tærten. Tærtefyldet kan gøres mere spændende ved evt. at drysse med kanel, eller de revne æbler drysses med hakkede valnødekerner.
Alt efter sæson kan fyldet evt supleres med brombær, hindbær el.andet. Fyldet kan også være æblemos, æblebåde osv.
Den sidste 1/3 mørdej rulles ud til låg og lægges over. Pensles med æg evt. kærnemælk, creme fraice el. l. Det er lækker at drysse låget med mandelsplitter.
Bages ved 200gr. i ca 1/2 time.
Serveres med Creme fraice, flødeskum eller vanille is.

En herlig side med gode æbleopskrifter: http://www.slagtenhelligko.dk/?p=1808

 

   

ÆBLEMOST GRUNDSTAMMER ÆBLE SORTER HAVEDYRKNING MOSTERIER OPSKRIFTER ÆBLER

Denne side er en rekonstruktion af min hjemmeside om æbler: Siden er blevet lukket derfor denne simple rekonstruktion