Hans og Mariane
Sønderhav
Videbæk
Vorgod
Vildbjerg
Brædstrup
Skive
Hoptrup

Max Forrest

Dagmar og Hans Gravgaard Sørensen

Dagmar Skov, 070628.

Jeg er datter af  Mariane, f. Vestergaard og Hans Skov, født i "Damgaard" i Vorgod.

Jeg havde en god og tryg barndom, hvor vi børn hjalp derhjemme på gården i hus, stald og mark. Jeg var ikke så glad ved markarbejde, men det var dejligt at komme ud til de varme køer og malke dem, det foregik ved håndkraft dengang – dog fik vi malkemaskine, da jeg var en 16 - 17 år, så jeg fik også lært at malke med maskine.

Jeg gik i Vorgod skole, som den gang var en 4 klasses skole. Jeg gik kun et halvt år i 1. klasse, da jeg kunne læse før jeg begyndte at gå i skole. Vi gik ofte de ca. 3 km. til skole, da Else og jeg skulle deles om en cykel.

Der var 1 lærer og 1 lærerinde ved skolen.

Efter konfirmationen havde jeg plads i huset i Videbæk og Vildbjerg, og ind imellem var jeg pige derhjemme.

Da jeg var 19 år  begyndte jeg ar sy på "Chiki" i Herning, hvor vi syede kjoler. Der fik jeg gode veninder. Vi er 4 "tøser" fra den tid der nu 59 år efter stadig ses en gang om året - hvor vi har det rigtig sjovt, og "fjanter" sammen som i de gode gamle dage.

I 1951 kom jeg på Hoptrup Højskole. Der lærte jeg Hans Gravgaard Sørensen at kende, han var lærer på skolen, og desuden en efterspurgt foredragsholder og oplæser. Han var tit ude til H.C. Andersen - aftener.

Vi blev gift d, 29. december 1951. Jeg mistede Hans d. 28. maj l967. Fra 1952 var jeg timelærer først i håndbold, senere underviste jeg i maskinskrivning og skr. dansk. Da der begyndte at  komme flygtninge til Danmark, fik vi også flygtninge som elever, og jeg fik det privilegium at undervise disse elever i dansk for udlændinge - en god oplevelse at lære dem at kende, og prøve at indføre dem i det danske samfundsliv.

Da Hans døde i 1967 blev jeg  desuden fast ansat som sekretær på Hoptrup Højskole, hvor jeg virkede indtil 1988. Jeg blev ved at være timelærer indtil jeg fyldte 67 år i 1995.

Har virkelig nydt min pensionisttilværelse lige siden.

April 2006

Dagmar Skov

Johannes

© gravgard.dk